WooCommerce vs Shopify – Dansk Sammenligning i 2018

  • marts 22, 2018
16 min
læsning
16 min

Det med at undersøge de forskellige webshop løsninger før du starter din webshop kan føles som en jungle. Her fokuserer vi os på forskellene mellem WooCommerce og Shopify, som er to af de mest brugte webshop systemer i verden.

Da dette er en detaljeret sammenligning mellem WooCommerce os Shopify, kan du i oversigten forneden se de forskellige afsnit, som vi kommer til at dække – og evt. springe over til det, som du er mest interesseret i.

woocommerce vs shopify

 

WooCommerce og Shopify – hurtigt overblik

Før vi starter med vores detaljerede sammenligning, præsenterer vi lige kort de to systemer, så du hurtigt kan danne dig overblik over deres vigtigste forskelle.

Hvad er WooCommerce?

WooCommerce er et open-source e-handel plugin til verdenspopulære hjemmesidesystem WordPress. WooCommerce gør det nemt at opbygge din WordPress hjemmeside til en webshop, hvor du kan modtage betalinger, styre inventar og lager, samt tilpasse alt omkring din løsning, da softwaren er open-source. Du drager også nytte af ”modersystemet” WordPress og dets tusinde tilgængelige designs (temaer), integrationsmuligheder og funktioner (plugins) samt stærke positioner i evt. blogging og almindelige hjemmeside-sider.

Hvad er Shopify?

Shopify er et ”all-in one” e-handel platform, hvor du får alt inkluderet – herunder webshop, hvor du kan modtage betalinger, styre inventar og lager, samt webhotel, sikkerhed og support. Du kan således hurtigt komme i gang med at opsætte din webshop. Prisen er baseret på et månedligt abonnement – der er 3 pakker, som varierer afhængig af hvor mange funktioner du ønsker.

Hvilket webshop system du vælger kommer derfor an på dine behov og færdigheder.

Hvad skal du fokusere dig på, når du vælger et webshop system?

Der er nogle grundlæggende faktorer, som du bør overveje, før du vælger en webshop løsning. Disse faktorer vil hjælpe dig med at vælge den webshop løsning, som svarer mest til dine behov og ønsker:

  • Budget – både opstartsprisen for at få din webshop oppe at køre og de løbende udgifter for drift og vedligeholdelse.
  • Brugervenlighed – det burde være nemt at bruge selv for nybegyndere.
  • Betalingsmuligheder – det burde være i stand til at håndtere de betalingsmetoder, som din målgrupper anvender.
  • Integrationer – hvor mange muligheder er der for integration, f.eks. med dit fragtfirma eller regnskabsprogram?
  • Muligheder for vækst (skalerbarhed) – kan din webshop nemt håndtere større mængder af trafik og ordre, når du begynder at vokse?

Disse er de mest basale krav, som vi synes, at du bør stille til dit potentiale webshop platform.  Husk lige på, at det kan være, at du har specifikke behov om integrationer, forsendelse, betalinger osv. – og dem skal du også tage i betragtning.

Vi sammenligner nu WooCommerce og Shopify efter de ovennævnte faktorer:

Omkostninger: WooCommerce vs Shopify

Det er vigtigt, at du både tager hensyn til opstartsprisen af din webshop, som inkluderer pris for opsætning samt evt. pris for yderligere integrationer, og pris for det løbende vedligeholdelse og drift. På den måde kan du reelt vurdere omkostningerne ved at drive din webshop.

De reelle omkostninger ved WooCommerce

WooCommerce er et open-source og gratis e-handel plugin for WordPress – som er verdens mest populære og gratis hjemmesidesystem. Det store fællesskab omkring WordPress og WooCommerce betyder, at der er flere tusinde gratis og betalte temaer (designs), som du kan vælge imellem, samt flere tusinde plugins, som du kan bruge for at tilføje ekstra funktionalitet på din webshop eller lave integrationer med eksterne ydelser.

Du skal dog selv sørge for domæne og webhotel med SSL sertifikat for at starte din WooCommerce webshop. Et dansk domæne koster ca. 40 kr. pr. år., mens webhotel kan koste mellem 15-90 kr. pr. md. Webhotel firmaer sørger dog ikke for din webhops drift og vedligeholdelse, herunder for løbende sikkerhedsopdateringer og hjælp med design ændringer hen ad vejen. Du skal derfor medregne den tid, som du kommer til at investere fremover, for at vedligeholde din webshop – ellers skal du finde en programmør og betale løbende gennem f.eks. timepriser.

Alternativt kan du drage nytte af vores WooCommerce support pakke, hvor vi sørger for alt omkring din webshops vedligeholdelse for et lav månedlig gebyr – så du slipper for at betale timepriser hver gang og bekymre dig om tidsforbrug, mens du får hurtigt webhotel med SSL og daglig backup, design rettelser, sikkerhedsopdateringer og evt. rådgivning om SEO helt gratis.

De reelle omkostninger ved Shopify

Shopify gør det meget nemt at starte din webshop. Deres basis pakke starter fra 29$ pr. md. (ca. 175 kr.) og du kan altid opgradere til deres mere avancerede pakker for henholdsvis 79$ (475 kr.) og 299$ (1800 kr.)

shopify omkostninger

Alle deres pakker indeholder webhotel med SSL sertifikat (sikker https forbindelse). Dansk domæne skal du selv købe og pege på Shopifys navneservere, da .dk domæner ikke kan bestilles direkte fra Shopify.

Shopifys basis pakke kommer med alt, som du har brug for, for at starte din webshop – du kan tilføje ubegrænset antal produkter, der er ubegrænset data plads og 24/7 support.

Du skal dog medregne to faktorer, som påvirker dine omkostninger i Shopify:

  • Prisen indeholder ikke integration med eksterne addons og ydelser, som du nok kommer til at få behov for, når du vokser. Du kan derfor nemt ende i at betale meget mere end deres basis pakke.
  • Betalinger påvirker også dine omkostninger. Shopify tilbyder deres egen betalingsløsning, som hedder Shopify Payments, og som koster 2.9% + 30 cents pr. transaktion. Bruger du eksterne betalingsløsninger som f.eks. Stripe eller Paypal, pålægger Shopify en ekstra gebyr på det – du kommer til at betale 2.0% til dem for alle transaktioner udover de gebyrer, som du allerede betaler til selve betalingsløsningerne. Du kan dog reducere Shopify gebyrene ved at bruge nogen af deres dyrere pakker. Hos WooCommerce er der i modsætning ingen ekstra gebyrer for betalinger – du betaler blot til din betalingsudbyder.

Vinder med laveste omkostninger: WooCommerce

Brugervenlighed: WooCommerce vs Shopify

Selvom du er ved at starte din egen webshop, er du ikke nødvendigvis en programmør – og det burde man heller ikke være i dag for at starte sin egen online butik. Brugervenlighed er derfor afgørende for, hvor nemt det bliver for dig at opsætte og styre din webshop.

Brugervenlighed hos WooCommerce

Som vi nævnte tidligere skal du selv sørge for at opsætte din egen WooCommerce webshop – herunder købe og indstille webhotel med SSL sertifikat, tage dig af backups og løbende sikkerhedsopdateringer, samt evt. selv kigge på forums, når du får brug for hjælp med design rettelser.

woocommerce

WooCommerce er meget fleksibelt, når det kommer til tilpasninger. Du kan tilføje næsten alle funktioner, som du kunne tænke dig, med de over 50.000 WordPress plugins.

Ulempen af denne fleksibilitet er, at det tager tid at lære og danne sig en grundig forståelse for hvordan systemet fungerer. Mens der er flere vejledninger og tutorials på nettet om WooCommerce, er det stadigvæk ikke lige så nemt som Shopify.

Brugervenlighed hos Shopify

Shopify er all-in-one hosted platform, som betyder, at du ikke skal installere, styre eller opdatere nogen software. Du skal heller ikke bekymre dig om sikkerhed, hastighed, backups og evt. problemer med kompabilitet.

shopify-brugervenlighed

Lige efter du opretter en konto, kan du vælge design til din webshop. Du går derefter igennem en rundtur, som viser dig hvordan du tilføjer produkter og laver ændringer. Det er også nemt at styre de andre aspekter af din webshop, herunder salg og inventar.

Shopify har udarbejdet en veltænkt og effektiv brugeroplevelse, når det kommer til styring af din webshop. Men tænker du ud af boksen og har du brug for specifikke løsninger, kan det vise sig, at du er begrænset i forhold til hvad du kan. Der er dog rimelig stort udvalg af Shopify moduler og temaer, som de fleste brugere nøjes fint med.

Vinder med bedste brugervenlighed: Shopify

Betalingsmuligheder: WooCommerce vs Shopify

Der er mange betalingsmuligheder, som man kan vælge imellem i dag. Det er derfor vigtigt, at du tager udgangspunkt i din målgruppes behov og købsadfærd. Nogle betalingsmetoder vil defor være mere relevante for dig og dette kan påvirke dit valg af webshop system.

Betalingsmuligheder hos WooCommerce

WooCommerce tilbyder som standard Paypal og Stripe betalinger.

woocommerce-betalinger

Det understøtter også andre betalingsløsninger – f.eks. er WooCommerce godt dækket ind på det danske marked med integrationer med bl.a. ePay / Bambora, QuickPay, Nets / Teller – hvor du også kan modtage Dankort og MobilePay betalinger.

Da WooCommerce er open-source og gratis system, pålægges der ingen ekstra gebyrer for betalinger – du betaler kun til din betalingsudbyder.

Betalingsmuligheder hos Shopify

Shopify tilbyder lige som WooCommerce mange betalingsmuligheder. Det har også sin egen betalingsløsning, som hedder Shopify Payments, og hvor du direkte kan begynde at modtage betalinger uden at skulle lave aftaler med betalingsgateways.

shopify betalinger

Ulempen her er, at medmindre du bruger Shopifys egen løsning, pålægger de 2% ekstra gebyr for hver transaktion du laver med eksterne betalingsgateways – f.eks. med ePay / Bambora, QuickPay, osv. Dette betaler du i øvrigt til de gebyrer, som du vil betale til dine betalingsgateways. Du kan reducere Shopifys gebyr til 0.5% ved at opgradere til deres Avanceret pakke og betale 299$ pr. md. (ca. 1800 kr.).

Hvis det er vigtigt for dig at bruge en ekstern betalingsgateway, så vil du spare mange penge ved at bruge WooCommerce. Hvis du til gengæld er en lille butik og er villig tl at bruge Shopify Payments, som har samme kreditkort gebyrer som Stripe / Paypal, er der ingen forskel på om du vælger Shopify eller WooCommerce.

Vinder med bedste betalingsmuligheder: ufagjort

Integrationsmuligheder: WooCommerce vs Shopify

Uanset hvilket webshop system du vælger, kommer du nok på et tidspunkt til at have brug for integration med eksterne ydelser for at vokse din forretning. Det kan f.eks. være e-mail marketing software, regnskabsintegration, analytics værktøjer, osv.

Både WooCommerce og Shopify har stort udvalg af moduler og plugins, som du kan vælge imellem.

WooCommerce Integrationer og Add-ons

WooCommerce er open-source og bygget op på WordPress. Dette giver dig adgang til over 50.000 gratis og over 6.000 betalte WordPress plugins.

woocommerce-plugins

Du kan bruge disse plugins for at tilføje næsten alt hvad du kunne tænke dig som funktionalitet eller integrationer. Da WooCommerce er verdens mest brugte webshop system, kan du forvente, at næsten alle online værktøjer har veludviklet integration med din WooCommerce webshop.

Det er derudover muligt at hyre en udvikler for at lave integration til lige netop din webshop. Her har WooCommerce en fordel, fordi den er nemmere at tilpasses.

Shopify Integrationer og Add-ons

Shopify har en veludviklet API og en App butik, hvor du kan købe eksterne moduler for din Shopify webshop. De har flere hundrede moduler i deres katalog, som du kan vælge imellem.

Shopify har moduler for SEO og sociale medier, lagerstyring, forsendelse osv. Priser varierer, men mange betalte moduler kører på månedlig abonnement.

Vinder med bedste integrationsmuligheder: WooCommerce

Skalerbarhed: WooCommerce vs Shopify

Alt stort starter småt. Det er derfor fornuftigt at planlægge i forvejen din webshops udvikling og forestille dig, hvordan den kunne se ud om et år eller to, hvis alt går godt.

Uanset om du vælger WooCommerce eller Shopify, kommer du ikke til at være i klemme, hvis du pludselig får store mængder af traffik og ordre. Men hvordan din webshops vækst håndteres i WooCommerce og Shopify er vidt forskellig.

Skalerbarhed i WooCommerce

WooCommerce er selv-hosted platform, som betyder, at du er ansvarlig for webshoppens opdateringer, backups og sikkerhed. Det er derfor afgørende, at du vælger et stabil og pålidelig WordPress webhotel, som svarer til dine behov.

woocommerce-skalerbarhed

Fordelen her er, at du altid kan flytte, hvis du er utilfreds med dit webhotel, da du har fuld kontrol på din webshop. Du kan også altid opgradere til stærkere og hurtigere servere, og drage nytte af de nyeste teknologier på markedet.

Ønsker du et stabil og hurtigt WordPress webhotel med personlig support, hvor du ikke skal bekymre dig om backups, sikkerhed og løbende opdateringer, er du velkommen til at kontakte os.

Skalerbarhed i Shopify

shopify-skalerbarhed

Shopify håndterer alt omkring den tekniske drift af din webshop, som betyder, at du ikke skal bekymre dig om skalerbarhed og sikkerhed. Når din webshop begynder at vokse, kan du blot opgradere til nogen af Shopifys dyrere pakker.

Det betyder dog, at dine omkostninger vil stige, da du kun kan vælge mellem Shopifys pakker og du kan ikke flytte din webshop til andre udbydere, som kunne tilbyde mere konkurrencedygtige priser og vilkår.

Der er dog mange, som foretrækker denne løsning, fordi de ikke skal bekymre som om drift-delen af deres webshop.

Vinder med bedste skalerbarhed: Shopify

Konklusion: WooCommerce vs Shopify

Både WooCommerce og Shopify er veludviklede e-handel platforme. Det kommer virkelig an på dine personlig færdigheder og preferencer hvilket webshop system du vælger.

WooCommerce er open-source og giver dig fuld kontrol på din webshop. Det koster mindre og starte og drive din webshop på grund af det store konkurrence på markedet med mange WordPress webhoteller og udviklere.

Ulempen er, at du selv skal sørge for vedligeholdelse – medmindre du hyrer andre til at gøre dette for dig. WooCommerce kræver også lidt tid at sætte sig i det, men der er allerede millioner af mennesker, som bruger det. WooCommerce er også baseret på WordPress, som er verdenskendt for sin brugervenlighed.

Shopify er meget nemmere og hurtigere at gå i gang med. Det kræver ingen installation og opsætning og det er nemt at opsætte betalinger.

Men ulempen her er, at du ikke har fuld kontrol på din webshop. Dine omkostninger kan stige med transaktionsgebyrer, add-ons og integrationer. Dine muligheder for opgradering er begrænsede til de pakker, som Shopify tilbyder dig, så du kan ikke styre dine omkostninger og evt. optimere dem, når du vokser.

Kigger du derfor efter en problemfri løsning, hvor du hurtigt kan komme i gang, er Shopify det bedste system for dig.

Kigger du efter en omkostningseffektiv løsning, hvor du har fuld kontrol og frihed på din webshop, skal du nok vælge WooCommerce.

Vi håber, at denne artikel har hjulpet dig med at danne dig et godt overblik over forskellene mellem WooCommerce og Shopify.

Har du brug for hjælp med dit WordPress eller WooCommerce Projekt?

Vi hjælper dig gerne med at opsætte din WordPress & WooCommerce hjemmeside eller webshop. Du kan altid skrive til os på [email protected] eller ringe til +45 81 90 76 47. Alternativt kan du klikke på knappen forneden og udfylde kontaktformularen, så vender vi hurtigt tilbage til dig for at drøfte dine behov på en uformel snak.

KOM I GANG
  • Petar har arbejdet med WordPress og Søgemaskineoptimering (SEO) i over 10 år. Han startede Webstyr for at hjælpe andre små og mellemstore virksomheder med at vokse, og at forstærke deres digital tilstedeværelse. Du er velkommen til at skrive til ham på [email protected], hvis du har spørgsmål om hans artikler - han er altid flink til at svare.

Følg os på de sociale medier